Dokumentation

Jakob Nielsen Opdateret af Jakob Nielsen

Inden at en betaling kan blive overført til din bankkonto, skal din identitet samt dit ejerskab af din webshop samt bankkonto dokumenteres.

ViaBill er som en finansiel institution pålagt at indsamle, opbevare og undersøge denne dokumentation for alle vores kunder.

For nærmere information herom se Hvidvaskloven og gældende EU direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

ViaBill må derfor ikke afregne tilgodehavende førend hvidvask dokumentation er uploadet og godkendt.

Dette kan du gøre ved at logge ind på Mit ViaBill og uploade din dokumentation under fanen Dokumentation.

Hvidvask dokumentation omtales også som KYC (eng. "Know Your Customer").

Når dokumentationen er uploadet kan der gå op til fem hverdage før dokumentationen er godkendt og eventuelle tilgodehavende kan udbetales.

Hvis du har spørgsmål til hvidvask dokumentation eller ikke kan uploade dokumentationen via Mit ViaBill, kan du skrive eller sende dokumentationen via e-mail til hvidvask@viabill.com.

Dokumentation

Helt konkret skal vi bruge tre dokumenter, som enten kan være en i form af en PDF eller et billede (JPEG).

  1. Kørekort/Pas: Indsend en kopi af enten pas eller kørekort for hver person, der ejer mindst 25% af den pågældende virksomhed.
  2. Bankkonto: Tag et skærmbillede af din bankkonto i netbank hvoraf registrerings- og kontonummer fremgår samt navn på kontohaver. En mail fra jeres bank, der bekræfter ejerskab, er også tilstrækkeligt. Alle tre dele skal fremgå af samme fil. Herudover skal navn på kontohaver være identisk med navn på virksomheden, der fremgår af virksomhedsrapporten eller registreringsbeviset. 
  3. Registreringsbevis/Virksomhedsrapport: Upload en kopi af virksomhedens registreringsbevis fra SKAT eller Erhvervsstyrelsen. Alternativt kan der hentes en virksomhedsrapport via CVR. Se guide til download af virksomhedsrapport nedenfor.

Hvordan klarede vi os?

Hvorfor spørger vi om dine personlige informationer?

Kontakt